Bostedet

Bosted for voksne med lidelser

Botilbuddet Engsgaard er et bosted for voksne jf. Servicelovens paragraf 107, 108 og 103. Vores beboere kommer primært fra Sjælland, Lolland og Falster og består af psykisk syge personer, der har svært ved at klare sig selv.

Som socialpædagogisk bosted for voksne lægger vi stor vægt på at kunne tilbyde et anerkendende, hyggeligt og trygt hjem, hvor der fokuseres på muligheder frem for begrænsninger. Vi er et bosted, der sætter den enkelte i fokus. Samtidigt tilbyder vi et respektfuldt miljø, hvor den enkelte beboer kan udfolde sig og leve en så normal dagligdag som muligt.

Stedets fysiske rammer giver beboerne en optimal mulighed for at have et privatliv, men samtidigt også at kunne finde sammen i et fællesskab. Alle beboer har deres egen lejlighed, samt fælles områder, hvor der blandt andet er fælles spisekøkken og opholdsstue/tv-stue.

Hvordan kommer man på opholdssted?

Man kan komme på bosted for voksne efter Servicelovens paragraf 107, 108 og 103. Ifølge paragraf 107 kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.​

Naturskønt bosted for voksne i dejlige omgivelser

Vi er et bo- og beskæftigelsestilbud, der tilbyder ophold for voksne i trygge og hyggelige rammer. Vores bosted er beliggende i naturskønne omgivelser nær strand og skov på en hyggelig gård – tæt på Vordingborg og kun en kort køretur fra Næstved.

På gården spiser vi 80 % økologisk og sund mad. Vores dyr bliver ligeledes fodret med økologisk foder. Vi dyrker vores egne grøntsager og spiser kød fra egne dyr – vi forsøger så vidt som muligt at være selvforsynende.

Vi støtter altid vores beboere i at have fritidsaktiviteter. Det kan f.eks. være biografture, museumsbesøg, festivaler, koncerter, restaurantbesøg og meget mere.

Kontakt os her for mere information

Vil du vide mere om vores bosted for voksne. Så skal du ikke tøve med at kontakte os med det samme.

Vi besvarer alle dine spørgsmål så godt vi kan.

Ring til vores botilbud på telefon (+45) 51 77 29 31 eller send en e-mail til engsgaard@gmail.com. Vi glæder os til at høre fra dig.

(+45) 51 77 29 31
engsgaard@gmail.com